Avis: Grønland ikke rustet til oliekatastrofe

Grønland har ingen beredskabsplan, hvis en oliekatastrofe skulle ske, men holder sig til de store olieselskabers planer, skriver MetroXpress.
Foto: Stapleton
Foto: Stapleton

Hvis der sker et olieudslip i farvandende omkring Grønland, findes der ingen plan for, hvordan styret vil håndtere ulykken, skriver MetroXpress. Det er derimod olieselskabernes ansvar at have beredskabsplaner, oplyser den grønlandske råstofstyrelse til avisen:

"Vi vurderer den (planen, red.) løbende. Og skulle det ske, at olieselskabet ikke selv er i stand til at udøve deres beredskabsplan, så overtager vi planen, som vi sikrer, bliver udført."

Det skaber bekymring hos Greenpeace, der henviser til, at der ifølge Arktisk Råd skal være et nationalt beredskab, hvis olieselskaberne ikke selv kan løfte opgaven. Som historien med olieselskabet BP, der ikke var i stand til at betale for oprydningen efter olieudslippet i den Mexicanske Golf.

"Olieselskaberne stiller kun en garanti på 10 mia., et udslip kan koste 200 mia., og forskellen skal de nationale beredskaber tage hånd om," siger Niels Fuglsang, projektleder for den danske arktiskampagne hos Greenpeace til MetroXpress.

EU's grønne vil stoppe olieboringer i Grønland

Tidl. Maersk-chef: Forrykt at bore efter olie ved Grønland

Avis: Olieberedskab helt utilstrækkeligt på Grønland

Danske olieselskaber satser i Det Irske Hav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også