ShippingWatch

Danmark scorede over 5 mia. mindre på Nordsøolien i 2012

Den danske stat indkasserede i 2012 15 pct. mindre i indtægter fra Nordsøen end året før.

I 2012 hentede den danske stat samlet cirka 25,2 mia. kr. fra Nordsøen. Det er 15 pct. mindre end i 2011

Det oplyser Energistyrelsen torsdag i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden 2012."

Indtægterne, der kom fra olie- og gasproduktionen, udgjorde cirka 65 pct. af det samlede overskud fra aktiviteterne i Nordsøen. Det er desuden et fald på cirka 15 pct. i forhold til 2011 - her var statens indtjening på 30,3 mia. kr.

VK var advaret om mindre gevinst ved nordsøaftale 

"Nedgangen i de statslige indtægter skyldes blandt andet, at produktionen falder i takt med, at de danske felter bliver ældre. Produktionen af olie faldt således med ca. 9 procent sidste år i forhold til 2011," skriver Energistyrelsen i meddelelsen.

Produktionen faldt til 11,7 mio. m3, mens produktionen af salgsgas faldt med ca. 14 pct. til 4,9 mia. Nm3 i 2012. Olieproduktionen er halveret siden produktionen toppede i 2004.

EL: Nordsøaftalen med Mærsk stinker 

Ifølge prognoser i Energistyrelsens rapport ventes Danmark at kunne fortsætte med at være nettoeksportør af olie til og med 2020, mens produktionen af gas forventes at overstige det indenlandske gasforbrug frem til og med 2025.

"Det er tre år længere end skønnet for et år siden og skyldes et fald i det forventede indenlandske gasforbrug i fremtiden, skriver Energistyrelsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

/ritzau/FINANS

Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs