Ny forskning kræver mere handling fra Arktisk Råd

Der er brug for nye regler for shipping, øget beredskab mod olieudslip og etablering af sikkerhedsstandarder. Det er anbefalingen til Arktisk Råd i en ny rapport.

I sidste uge mødtes Arktisk Råd og diskuterede anbefalinger for den øgede skibstrafik i området. Men anbefalingerne er langt fra nok, lyder det i en ny rapport, der opfordrer til vedtagelse af nye regler for shipping, øget beredskab mod olieudslip, samt etablering af sikkerhedsstandarder for arktiske farvande. Det skriver Sustainable Shipping.

Rapporten er offentliggjort af Dartmouth College og universitetets partnere i sammenslutningen University of the Arctic Institute for Applied Circumpolar Policy (IACP), der arbejder for at fremme diskussionen omkring de kritiske politiske spørgsmål, som landene ved Arktis står over for i forbindelse med klimaforandringerne. Indtil videre går det ikke efter planen, mener rapportens forfattere, der kræver handling fra Arktisk Råd og opfordrer rådet til at udvide de anbefalinger, der blev diskuteret på et møde d. 15. maj i Sverige.

Samarbejde skal bevares

Og der ifølge rapporten behov for handling nu:

"De videnskabelig beviser på klimaforandringer og den globale opvarmning er nu uomstødelige, og den globale opvarmning, isens smeltehastighed og optøningen af permafrost er accelereret," fremgår det.

Greenpeace laver whistleblower-ordning til olieindustrien 

"Det ’nye Arktis' og de overdådige natur- og energiressourcer er nu mere eksponeret til udvikling end nogensinde før. Rusland, Europa og Nordamerika har i samarbejde med indfødte og ikke-arktiske lande taget de første skridt mod at gøre Arktis til en fredelig og stabil region, hvor det vil være muligt at opnå en produktiv og bæredygtig udvikling. Det store spørgsmål er nu, hvordan vi udbygger, styrker og bevarer dette samarbejde."

IACP som samlingspunkt

Ifølge Ross Virginia, leder af Dartmouths Institute of Arctic Studies og professor i Miljøvidenskab, kan IACP være hjørnestenen i samarbejdet:

"The Dickey Center og Institute of Arctic Studies ser IACP som et særligt forum til at nære samarbejdet mellem de Arktiske lande, de indfødte folks organisationer, akademikere og den private sektor," siger han ifølge Sustainable Shipping.

Rapporten anbefaler også, at Arktisk Råd tilskynder samarbejde mellem de forskellige landes militær og kystvagter i forbindelse med redningsaktioner og alarmberedskab. Udvikler et bedre sikkerhedssystem for arktisk sejlads og etablerer at maritimt forum til vidensdeling om Arktis.

Asien får foden indenfor i Arktisk Råd

Arktisk møde er blevet en kampplads

USA offentliggør strategi for Arktis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også