Norge åbner uberørt område for olieefterforskning

Den norske regering åbner nu et nyt område i den sydlige del af Barentshavet for efterforskning for olie- og gasselskaber.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Knap to år efter en årelang grænsestrid mellem Norge og Rusland blev afklaret, åbner den norske regering nu for olieefterforskning i den sydøstlige del af Barentshavet, skriver nyhedsbureauet NTB.

"Dette er et historisk øjeblik. For første gang siden 1994 kan vi nu åbne et nyt område for olieefterforskning. Det vil give nye muligheder og nye ben at stå på for Nordnorge og sikre værdiskabelse og beskæftigelse på langt sigt," siger Olie-og Energiministeriet Ola Borten ifølge NTB.

Området er på 44.000 kvadratkilometer og grænser ind mod den russiske sokkel. Grænsestriden forhindrede i mange år Norge i at undersøge området, som derfor længe har været uberørt land i forhold til olie- og gasudvinding. Beslutningen får ros fra industrien:

"Dette kunne ikke have gået meget hurtigere," siger leder i den nordnorske leverandørsammenslutning Arvid Jensen til NTB.

I slutningen af februar klarlagde det norske Oljedirektoratet mulighederne for olie- og gasfund i nye områder af Barentshavet. Og beregningerne viser, at de forventede ressourcer i den sydøstlige del af Barentshavet er ca. 300 mio. Sm3 (standard kubikmeter, red.) olieækvivalenter - dog med et stort usikkerhedsspænd på mellem 55 og 565 mio. Sm3 olieækvivalenter, skriver Dagens Næringsliv.

Meldingen om åbningen af det nye område bliver dog ikke positivt modtaget af Naturvernforbundet, der advarer mod at lukke olie- og gasindustrien ind.

Norge udsætter beslutning om olie fra Lofoten til 2015

Statoil gør stor ny olieopdagelse i Gullfaks

Intertanko: Her er agendaen for de næste fem år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også