Avis: Maersk satser arabisk gennem Egypten

Maersks partnerskab EDC med det statslige egyptiske olieselskab Egyptian General Petroleum Company er ligeligt fordelt og har afgørende betydning for Maersks tilstedeværelse i de arabiske lande, der skal blive større i de kommende år, skriver Børsen.
"Intet tyder på, at vi ikke i EDC får et rigtig godt 2013. Meget kan naturligvis gå galt i denne region og i vores branche. Men i år kommer vi tæt på, at halvdelen af vores aktiviteter ligger uden for Egypten. Det, vi har bygget op her gennem mange år, og den billige omkostningsbase, vi har i kraft af, at vi er et egyptisk selskab, giver os her i regionen store fordele og et forspring i forhold til konkurrenterne. Eksempelvis har vi på vores borerigge mange rigtig dygtige, arabisktalende ledere, som kan kommunikere med lokalt ansatte, uanset om vi arbejder i Egypten, Saudi-Arabien, Libyen eller andre steder i den arabiske verden," siger Jens Byrialsen, der er chef for EDC, til Børsen.
Maersk har været tilstede i Egypten i 40 år og har i den periode gennem EDC foretaget investeringer for omkring halvanden mia. USD. EDC har i dag 70 borerigge - hovedsageligt onshore, men også offshore. EDC omsatte i 2012 for 2,6 mia. kr., skriver Børsen.
Relaterede artikler:
Maersk Line satser på Saudi-Arabiens boomende marked
For abonnenter
Terror og dårligt image rammer olieindustri
For abonnenter