Deepwater Horizons ejer får milliardbøde

Amerikanske myndigheder har givet det schweiziske selskab Transocean en bøde på 1,4 milliarder dollar (otte milliarder kroner) for dets rolle i det massive olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010.
Transocean: Omkostninger kan presse drillingmarked i 2013
Transocean indvilgede i at erklære sig medskyldig i den omfattende olieforurening, der skete efter en eksplosion på boreriggen Deepwater Horizon, som selskabet ejer. 11 mennesker blev dræbt ved eksplosionen, der sendte omkring 4,9 millioner tønder olie ud i Den Mexicanske Golf.
Det store olieselskab BP, som drev boringerne på Deepwater Horizon og ejede 65 procent af den oliekilde, der løb løbsk, blev sidste år enig med sagsøgere om at betale et rekordstort beløb svarende til i alt 44 milliarder kroner i form af erstatninger til fiskere og andre berørte. Desuden betalte BP 26,3 milliarder kroner i bøder til den amerikanske stat.
RITZAU FINANS
Erstatningskrav øger BP's store olieregning
BP vil betale rekordbøde efter oliekatastrofe
Relaterede artikler:
Erstatningskrav øger BP's store olieregning
For abonnenter