Maersk Oils Nordsøproduktion først i fuld drift på mandag

Problemer på Maersk Oils borerigge betyder, at de først vil være tilbage i fuld drift på mandag. Det siger Maersk Oil.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
RITZAU FINANS

Maersk Oils problemramte produktionsplatforme i Nordsøen er først oppe på fuld drift igen på mandag den 10. september. Det melder ansvarlig for danske medier ved Maersk Oil, Charlotte Holst Hansen til Ritzau Finans.

- De startede op igen sent i går aftes (torsdag, red.) og er allerede ret højt oppe i omdrejninger. Men vi regner med, at de kommer helt op i gear hen over weekenden, så de er oppe på fuld kraft på mandag, siger Charlotte Holst Hansen til Ritzau Finans.

Hun indrømmer samtidig, at tabene på de sidste dages nedlukning har betydet tab på både olie- og gasudvindingen.

- På olieudvindingen har vi tabt cirka 100.000 tønder om dagen, og på gas er det cirka 550 mio. kubikfod (51,1 mio. kubikmeter, red.), siger hun.

Produktionen havde torsdag været nede i seks dage.

AF RITZAU FINANS

Maersk Oil lukker dele af olie- og gasproduktion midlertidigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også