Skøn for nordsøindtægter løftet 2,5 mia. kroner i 2012

Regeringen har som følge af stigende oliepriser og en styrket dollarkurs opjusteret forventningerne til indtægterne fra Nordsøen i år og næste år med samlet 3 mia. kr. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som blev offentliggjort fredag formiddag. I forhold til den økonomiske redegørelse fra december er skønnet for 2012 hævet med 2,5 mia. kr., mens indtægterne fra Nordsøen året efter er løftet med 0,5 mia. kr.
"I modsat retning trækker, at skønnet over olieselskabernes driftsomkostninger er opjusteret, hvilket isoleret set reducerer deres overskud og dermed Nordsø-indtægterne, fremgår det af rapporten. Samlet set er olieprisen målt i kroner opjusteret med ca. 64 kr. i 2012 og godt 46 kr. i 2013.
RITZAU FINANS