Olieindustrien vil udnytte synergieffekter med vind-sektor

For første gang nogensinde vil olieserviceselskaber samarbejde med udviklere af vindmølleparker om at skabe vedvarende energi i Nordsøen. Det skriver Bloomberg
News.
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
AF RITZAU FINANS

Det er selskaber som Technip og Subsea 7, som laver ingeniør- og konstruktionsarbejde for olieindustrien, der nu laver divisioner for vedvarende energi, som skal udnytte synergier mellem konstruktion af olieinstallationer til havs og havmølleparker i Nordsøen, efterhånden som kilderne til fossile brændstoffer udtømmes og efterspørgslen på vedvarende energi stiger.

"Synergierne mellem havvindmølleparker og olie- og gasprojekter er mest synlig i Nordsøen. Det giver mening at arbejde inden for begge områder her," siger
Jayesh Parmar fra konsulentfirmaet Barringa Partners, ifølge Bloomberg News.

Skridtet mod vedvarende energi kommer, efter at den britiske produktion af olie og gas er skrumpet til mindre end det halve af topniveauet i 1999, hvor der blev
hentet 4,5 mio. tønder olie og gas om dagen mod 2,2 mio. tønder på det nuværende niveau.

AF RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også