Avis: Ole Sohn vil åbne olieregnskaber

Erhvervs- og vækstministeren vil have mere åbenhed om de europæiske olieselskabers skatter og afgifter i ulande.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF RITZAU FINANS

Under det danske EU-formandskab har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn kæmpet for nye regler for mere åbenhed om operationer i fattige lande for olieselskaber med base i EU. De nye regler vil kræve, at olieselskaberne skal oplyse, hvad de betaler af skatter og afgifter i fattige lande. Det skriver Politiken.

Der har eksempelvis været problemer med boringer i Angola, hvor en opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at 180 mia. kr. siden 2007 er forsvundet ned i lommen hos landets præsident og hans nærmeste frem for at nå ud til den angolanske befolkning.

Det nye udspil skal derfor modarbejde krav fra blandt andre det angolanske regime, som kræver, at olieselskaberne holder mange oplysninger hemmelige i sine regnskaber.

Ulandsorganisationen Ibis har kritiseret Mærsk for at modarbejde vejen mod mere åbenhed. Mærsk selv mener dog kun, at man holder detaljer om udforskningsrettigheder skjult og påpeger, at Maersk Oils udgifter til Angolas stat er offentligt tilgængelige. Samtidig mener selskabet dog også, at de olieriger stater selv bør have lov at fastsætte reglerne.

- Vi anser det for et nationalt anliggende, hvorledes de enkelte lande fastlægger deres skattesystemer, siger Jesper Cramon, regnskabschef i Maersk Oil, til Politiken.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også