DUC producerede 176.100 tønder olie om dagen i marts

Der blev produceret 176.100 tønder olie om dagen i marts i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det er et fald i forhold til de 188.400 tønder olie, der blev produceret om dagen i februar måned, fremgår det af en pressemeddelelse fra Maersk Oil onsdag.
"DUC-produktionen i marts er på linje med produktionsforventningerne for måneden og viser et fald på 6,5 pct. i forhold til februar Produktionen forventes at stige i april til samme niveau som i februar," skriver Maersk Oil.
Den daglige olieproduktion i marts var knap 13.400 tønder lavere end i marts 2011, hvor den lå på 189.500.
DUC producerede 450 mio. kubikmeter eksportgas i marts 2012 mod 540 mio. kubikmeter i marts 2011.
DUC er et joint-venture mellem A.P. Møller-Mærsk (39 pct.), Shell (46 pct.) og Chevron (15 pct.) og drives af Maersk Oil.
Relaterede artikler:
DUC producerede 188.400 tønder olie om dagen i februar
For abonnenter