Mærsk betaler bøde for død oliearbejder

Maersk Drilling har erkendt selskabets ansvar for en ulykke, der kostede en medarbejder livet i 2009.
AF RITZAU FINANS

Mærsk erkender skyld i en ulykke, der i 2009 førte til 27-årig oliearbejders død på Nordsøen. Selskabet får en bøde på 50.000 kroner, skriver Fagbladet 3F.

Den skotske oliearbejder mistede livet på boreriggen Mærsk Resolute. Han blev ramt af et metalrør, da han skulle til at teste trykket i en oliebrønd.

- Mærsk har ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med, om sikkerhedsreglerne blev overholdt under arbejdet. Derfor rejste vi tiltale mod selskabet, som var driftsansvarlig, siger Steen Bøjlund, politiadvokat i Syd- og Sønderjyllands Politi, til Fagbladet 3F.

Mærsk har valgt at acceptere bøden på 50.000 kroner, inden sagen nåede frem til retten. Fremover bliver sikkerheden bedre, lover selskabet.

- Som følge af ulykken har vi indført, at alle, som arbejder på vores rigge - også underleverandører - bliver undervist i vores sikkerhedsprocedurer, siger Samir Abboud, juridisk chef i Maersk Drilling, til Fagbladet 3F.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også