Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal

Usikkerhed om beholdningen i de amerikanske olielagre er steget eller faldet, men oliepriserne stiger.
Stor råolietankskib fra belgiske Euronav. | Foto: Pr / Euronav
Stor råolietankskib fra belgiske Euronav. | Foto: Pr / Euronav
Af Marketwire

Oliepriserne genvinder lidt af det tabte terræn onsdag morgen efter fald tirsdag inden offentliggørelsen af olielagertal fra det amerikanske energiministerium, der ventes at være faldet i sidste uge.

Forud for offentliggørelsen peger tal fra en brancheorganisation dog på stigende olielagre sidste uge.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 85,37 dollar mod 84,74 sent tirsdag aften. Tirsdag kl. 17 kostede en tønde Brent 85,94 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,22 dollar mod 80,55 tirsdag aften. En tønde WTI-olie kostede tirsdag eftermiddag i 81,67 dollar.

Lagertal op eller ned?

Brancheorganisationen American Petroleum Institute, API, rapporterer, at de amerikanske olielagre i sidste uge steg med omkring 900.000 tønder olie ifølge markedskilder med kendskab til tallene, skriver Bloomberg News.

En rundspørge foretaget af nyhedsbureauet Reuters viser derimod, at analytikere venter et fald i olielagrene på næsten 3 mio. tønder i sidste uge.

Det amerikanske energiministerium, EIA, offentliggør officielle data om olielagrene onsdag eftermiddag.

Frem mod slutningen er juni er oliepriserne fortsat på vej mod en månedlig stigning, og analytikere ser stadig mere positivt på markedsudviklingen i det kommende kvartal med et mere begrænset udbud, skriver Bloomberg News.

”Det ser ud til, at markedet for nu affejer efterspørgselsbekymringerne i forventningen om fald i lagrene i den høje efterspørgselssæson i tredje kvartal. Det amerikanske energiministeriums lagertal i dag vil give markedet yderligere pejlemærker for tendensen”, siger Suvro Sarkar, der er leder af energisektoren hos DBS Bank, ifølge Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også