Oliepriserne falder til ro med længere udsigter til rentenedsættelser

Kinas økonomi overrasker positivt, men rentenedsættelser i USA kan have længere udsigter og dæmper stigning i olieprisen.
Olieprisen falder til ro efter optimisme om Kina længere udsigt til rentefald i USA. | Foto: Angus Mordant/Reuters/Ritzau Scanpix
Olieprisen falder til ro efter optimisme om Kina længere udsigt til rentefald i USA. | Foto: Angus Mordant/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne lægger sig igen torsdag morgen efter stigninger omkring den danske børslukketid onsdag.

Det sker efter positive kinesiske handelsdata, og en lavere end ventet stigning i de amerikanske olielagre, som giver støtte til oliepriserne, mens forventninger om længere udsigter til rentenedsættelser i USA er med til at holde priserne nede.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 82,87 dollar mod 83,73 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,05 dollar mod 80,30 dollar onsdag eftermiddag.

Stærk handelsdata fra Kina tyder på, at den globale handel er ved at vende i et opmuntrende signal for politiske beslutningstagere, mens de forsøger at understøtte den økonomiske genopretning, skriver Reuters.

Oliepriserne steg onsdag med omkring 1 pct., efter at officielle data viste, at de amerikanske olielagre i sidste uge steg med kun 1,4 mio. tønder. Ifølge en rundspørge foretaget af Reuters havde analytikere ventet en stigning på 2,1 mio. tønder.

Markederne forbereder sig dog fortsat på risikoen for, at den amerikanske centralbanks første rentenedsættelse, vil blive udskudt til anden halvdel af året.

Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har udtalt, at fortsatte fremskridt i kampen mod inflation ikke er sikret, men centralbanken ventes fortsat at sænke renten i løbet af året, skriver Reuters.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også