Gaspriserne dykker efter afblæst strejke i Australien

En mulig strejke på australske gasfaciliteter truede med at påvirke op mod ti pct. af den globale gaseksport. Nu ser den ud til at være løst.
Foto: Anis Belghoul/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Anis Belghoul/AP/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

De europæiske priser på naturgas falder tungt torsdag morgen, efter en mulig stor strejke ved Australiens største eksportfelt ser ud til at være blevet løst.

Det skriver Bloomberg News.

Prisen på den hollandske TTF-future falder torsdag morgen med 17,1 pct. til 30,50 euro per megawatt-time. Onsdag faldt prisen med 14,3 pct.

Det er gasfaciliteter ejet af Woodside Energy Group, der har været centrum for begivenhederne. 

Her har de ansatte nu fået et godt tilbud fra arbejdsgiveren, lyder det ifølge Bloomberg News fra fagforeningerne.

Tilbuddet er kommet efter lange forhandlinger hen over natten til torsdag. Detaljerne i forliget bliver præsenteret senere torsdag.

I Europa er gaslagrene næsten fyldte, men strejkevarslet i Australien skabte alligevel bekymringer og prisstigninger tidligere på ugen.

Det skete, fordi der bredte sig frygt for, at asiatiske købere i en mangelsituation i givet fald ville begynde at byde på nogle af de laster af flydende naturgas, som ellers skal gå til Europa i løbet af vinteren.

Hvis strejken var blevet til noget, kunne de have påvirket op mod 10 pct. af den globale eksport af flydende naturgas.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også