Tyrkiet starter forberedelse af de første udbud af havvind

For første gang vil Tyrkiet udbyde projekter for havvind og har indledt det forberedende arbejde.
AF MARKETWIRE

Tyrkiet har identificeret tre områder for udvikling af havvindenergiprojekter og sætter nu gang i et arbejde, der skal danne grundlag for landets første havvindenergiauktion.

Foreløbigt har det tyrkiske ministerium for energi og naturressourcer (MENR) iværksat et udbud om levering af site-undersøgelser og konsulentydelser til de tre udpegede udviklingszoner, som ligger i Marmarahavet.

Det skriver Offshorewind.biz.

Arbejdet vil omfatte vindressourcemålinger og undersøgelser af havbunden, en gennemførelsesanalyse og udarbejdelse af foreløbige rammer for et auktionsdesign.

”Derefter vil arbejdet nødvendigvis fokusere på den eller de zoner, der har det højeste påviselige potentiale for at føre til tildeling af havbundsrettigheder efter en vellykket auktion,” står der i udbudsmaterialet ifølge mediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også