Nordjysk værft skal ophugge stort olieskib for Shell

Et skrotværft i Frederikshavn skal ophugge et flydende produktionsanlæg, der bliver sejlet hele vejen fra Brasilien til Nordjylland.
Det nordjyske værft har tidligere ophugget udtjente platforme fra Tyra-feltet i Nordsøen. | Foto: Frederikshavn havn
Det nordjyske værft har tidligere ophugget udtjente platforme fra Tyra-feltet i Nordsøen. | Foto: Frederikshavn havn

Det nordjyske værft Modern American Recycling Services Europe (M.A.R.S.) har fået til opgave at skrotte en stort olieskib.

Værftet skal hjælpe det store olieselskab med at ophugge et flydende produktionsanlæg – et såkaldt FPSO-fartøj – der bliver sejlet hele vejen fra Brasilien til Frederikshavn for at ende sine dage som skrotmetal.

Det skriver det lokale medie Kanal Frederikshavn.

”Shell er en af de helt store på markedet, så dette er et step op ad stigen. Det er en blåstempling af M.A.R.S. Europe og en indgang til markedet world wide,” siger adm. direktør Kim Thygesen til mediet.

Kontrakten er den hidtil største for det nordjyske værft, som blev stiftet i 2015 men åbnede først for forretning i 2019.

Værftet er ejet af et amerikansk selskab og gør sig bl.a. i at ophugge udtjente boreplatforme.

Shells skib hedder Fluminese og er blevet brugt på selskabets projekter i Brasilien. Det er 49 år gammelt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også