Ny rekord: Olieselskab tjente trecifret milliardbeløb i 2022

Det store olieselskab Exxon Mobil kommer ud af 2022 med rekordindtjening.
Foto: Exxon Mobil
Foto: Exxon Mobil
AF MARKETWIRE

Krigen i Ukraine har sendt oliepriserne i vejret, og det sætter sig tydeligt i regnskabet fra Exxon Mobil, der har leveret et rekordresultat for 2022 og en indtjening på 55,7 mia. dollar, eller over 382 mia. kr.

Resultatet slår den tidligere rekord på 45,2 mia. dollar fra 2008 med længder.

Alligevel falder aktien 2,7 pct. i det amerikanske formarked. Årsagen kan ifølge Bloomberg News være, at Exxon ikke præsenterer yderligere tilbagekøbsprogrammer for egne aktier i regnskabet.

I stedet må investorerne foreløbigt nøjes med Exxons allerede annoncerede tilbagekøb, som ventes at løbe op i 50 mia. dollar i perioden 2022-2024, heraf op til 35 mia. dollar i 2023 og 2024.

Regnskabet fra Exxon følger annonceringen af et gigantisk tilbagekøbsprogram på 75 mia. dollar fra konkurrenten Chevron i sidste uge, hvilket ifølge Bloomberg gav anledning til voldsom kritik fra demokratiske medlemmer af Kongressen.

Isoleret i fjerde kvartal landede den justerede indtjening per aktie på 3,40 dollar mod ventet 3,30 dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også