Oliepriserne stiger med uvished om amerikansk rørledning

Usikkerhed om åbning af en rørledning i USA fik mandag oliepriserne til at stige. Samtidig truer Rusland med at beskære olieproduktionen.
Foto: Sanne Vils Axelsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Sanne Vils Axelsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tidligt mandag efter fortsat nedlukning af en essentiel rørledning i USA, mens den russiske præsident, Vladimir Putin, truer med at skære i produktionen for at modsvare Vestens prisloft på russisk olie.

Det skriver Reuters.

Siden den danske børslukketid fredag eftermiddag er oliepriserne dog faldet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 76,55 dollar mod 76,89 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,60 dollar mod 72,38 dollar fredag eftermiddag.

”Oliepriserne er højere efter Keystone rørledningen forbliver lukket, Kinas covid kontrol bliver mildere og bekymringer om, at Rusland sænker produktionen,” siger Edward Moya, senior markedsanalytiker hos OANDA.

Søndag udtalte Canadas TC Energy, at selskabet ikke havde fundet grunden til lækket i Keystone rørledningen fra Canada til USA. Det er ikke besluttet, hvornår den åbner igen.

Den kritiske rørledning transporterer 622.000 tønder olie per dag. Det lavere udbud, mens den er lukket, presser priserne op.

Vladimir Putin udtalte fredag, at Rusland vil skære i produktionen og vil nægte at sælge olie til ethvert land, der vil indføre et prisloft mod russisk olie.

Prisloftet, indført af G7-landene, og EU’s sanktioner mod russisk olie har haft en begrænset indflydelse på de globale oliemarkeder indtil videre, ifølge en ANZ analytiker.

Oliepriserne stiger efter lukning af større råolierørledning

Oliepriserne stiger efter at have ramt laveste niveau i år

Vestlige lande forsøger at opløse tyrkisk trafikprop af olietankere


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også