Noble vender underskud til overskud i tredje kvartal

Amerikanske Noble, der i oktober i år gennemførte sin overtagelse af Maersk Drilling, kommer ud af tredje kvartal med en sort bundlinje og højere overskud.
Foto: PR Maersk Drilling
Foto: PR Maersk Drilling
AF MARKETWIRE

Borerigselskabet Noble Corporation, som Maersk Drilling nu er en del af, øgede omsætningen pænt i tredje kvartal, hvor bundlinjen også blev vendt til et overskud fra et tab i den tilsvarende periode sidste år.

Toplinjen var samtidig noget bedre end ventet, mens overskuddet dog haltede en smule efter analytikernes estimater.

Noble omsatte i tredje kvartal for 306 mio. dollar mod ventet 284,6 mio. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Maersk Drilling fusionerer med amerikanske Noble

I tredje kvartal sidste år endte omsætningen på 250 mio. dollar.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) endte på 97 mio. dollar mod ventet 87,5 mio. dollar blandt analytikerne.

I tredje kvartal sidste år blev det justerede EBITDA 47 mio. dollar.

På bundlinjen efterlod det et nettooverskud på 33,6 mio. dollar mod ventet 37,2 mio. dollar blandt analytikerne.

”Vores resultater i tredje kvartal viste fortsat forbedring - drevet af stigende rater og en fortsat stærk udnyttelsesgrad. Vi er glade for at have lukket sammenslutningen mellem Noble og Maersk Drilling tidligt i oktober, og vi er godt i gang med integrationen,” siger Robert W. Eifler, der er administrerende direktør hos Noble, i regnskabet.

Valaris fortsætter optur i tredje kvartal - ser positivt på markedet

Sidste dag på børsen for Maersk Drilling

Maersk Drilling flytter 2.300 medarbejdere til Noble Corp - fremtid usikker for 300

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også