Overraskende oliebeholdning resulterer i lille prisfald

Tirsdag viste data fra American Petrolium Institute (API), at den amerikanske beholdning af råolie voksede med 4,5 mio. tønder sidste uge. En markant stigning i forhold til de forventede 200.000 tønder.
Strategiske olielagre i USA | Foto: Brandon Bell/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Strategiske olielagre i USA | Foto: Brandon Bell/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Af Marketwire

En større end ventet oliebeholdning i USA sender oliepriserne i mindre nedgang onsdag morgen. Tegn på stabil efterspørgsel efter benzin og en advarsel om stramt udbud fra Saudi-Arabien stopper dog en nedgang i frit fald.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 92,96 dollar mod 93,68 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,94 dollar mod 85,41 dollar tirsdag eftermiddag.

Tirsdag viste data fra American Petrolium Institute (API), at den amerikanske beholdning af råolie voksede med 4,5 mio. tønder sidste uge.

En markant stigning i forhold til de forventede 200.000 tønder.

Stabil efterspørgsel i USA

Samtidig viste data fra instituttet dog, at den amerikanske benzinbeholdning faldt sidste uge - en indikation på, at efterspørgslen holder sig på et stabilt niveau.

Siden Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede, Opec+, blev enige om endnu en nedskæring i gruppens olieproduktion, har USA frigivet dele af sine strategiske reserver for at holde de indenlandske priser nede.

Men nu advarer Saudi-Arabiens energiminister, Abdulaziz bin Salman om, at denne taktik kan resultere i ”mere smerte” de kommende måneder.

Amerikansk bekymring for at EU-sanktioner kan udløse oliechok

Udebleven kinesisk efterspørgsel sænker oliepriserne

Oliepriserne stiger på bekymringer om udbuddet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også