Det koster ca. 2,5 mio. euro pr. megawatt at skabe havvindkraft. Ganger man det tal med den planlagte udbygning på 17.200 megawatt af havvindkapaciteten i Østersøen, når man det anslåede beløb, der skal til for at gennemføre de ambitiøse planer, der blev præsenteret for nylig.

Resultatet bliver 43 mia. euro over en otteårig periode. Og det kan godt være et optimistisk lavt skøn, siger Jens Egenberg, der leder afdelingen for Offshore and Renewables hos Clarksons. Historisk set har prisen nemlig ligget omkring 3-4 mio. euro pr. megawatt.

I sidste uge blev toppolitikere fra østersølandene enige om at udbygge havvind i Østersøen fra 2,8 gigawatt (GW) til 20 GW i 2030, altså en udbygning på 17.2 GW - eller 17.200 megawatt. Derfor ovenstående regnestykke, der viser det enorme omfang af sådanne bestræbelser.

Men de ambitiøse planer for Østersøen – og Nordsøen med – indebærer ikke bare store investeringer og betragtelige krav til industriel kapacitet. Timingen er også afgørende, siger Egenberg.

I et interview med ShippingWatch nævner analytikeren udbuddet af installationsskibe som et eksempel på de udfordringer, der ligger forude – og de tidsbegrænsninger, der følger med.

“Det er let for politikere at aflægge løfter om noget, der ligger langt ude i fremtiden,” siger han med henvisning til sidste uges aftale om havvind i Østersøen såvel som ”Esbjerg-deklarationen” fra maj om at installere 10.000 havvindmøller i Nordsøen i 2050.

Stor efterspørgsel på jackup-skibe

Ifølge Egenberg drejer diskussionen om kapacitet på fartøjssiden sig meget om installationsskibe. Et andet spørgsmål, der må stilles, siger han, er følgende: ”Kan man producere alle disse vindmøller?”

Hvis det er muligt, så vil der være behov for mange fartøjer til at installere dem. Et eksempel er jackup-installationsskibene (WTIV’er), der ligger i den dyre end af markedet og snildt koster 300 mio. dollar per styk. Der vil være en markant efterspørgsel på dem fremover.

”Der findes kun 10-15 skibe, der kan servicere markedet ordentligt i de kommende år,” påpeger Egenberg. ”Men der vil være et behov for 20-30 jackup-fartøjer ved årtiets afslutning.”

Det tager tre til fire år at bygge hvert skib, så det er på tide at komme i gang, understreger han. Og hvis man ikke kun bruger skibene til at installere vindmøller, men også deres fundamenter, så er der brug for endnu flere af dem.

I lyset af, at skibsværfterne allerede er fuldt optaget af andre opgaver så som bygning af nye containerskibe, vil det være en udfordring at få sat noget i gang inden 2025, siger Jens Egenberg. Derfor er tidsrammerne virkelig vigtige.

Udbygningsplanerne for havvind kommer til at stille store krav til et i forvejen besværligt marked, hvor kontrakter ofte har været af relativt kort varighed – nogle gange kun et år. Det har stået i kontrast til de enorme investeringer, der kræves.

Ifølge analytikeren presser udviklere og producenter nu internt på for at få længere kontrakter, f.eks. to-tre år, og det vil givetvis kunne gøre det lettere at sikre fremtidig kapacitet.

Tiden er knap

Måske skal industrien selv også have en bedre fornemmelse for, at det haster. Da der virkelig begyndte at komme gang i vindkraften for omkring 10 år siden, var industrien præget af en vis tilbagelænethed, fordi der var rigeligt med kapacitet at vælge imellem.

“Hvis Storbritannien eller Danmark fremlagde planer for en gigawatt havvind, gik det ikke hurtigt med at træffe beslutninger.”

Det betød, at industrien kunne tillade sig at vente, indtil en ny og større turbine blev udviklet. Men nu har situationen ændret sig. Krigen i Ukraine ført til et større tidspres, og der kommer mere hastværk, forudser Egenberg.

“Før kiggede regeringer på, hvem der kunne bygge de billigste havvindmølleparker. Projekterne blev subsidierede, og den billigste bygherre ville vinde. Nu skal de også kigge på hastighed i betragtning af, at priserne er mere konkurrencedygtige.”

Ikke desto mindre udtrykker han forsigtig tillid til havvindmølleindustriens evne til at levere, hvad der er brug for.

”Historien har vist, at skibsejere er ret gode til at opfylde efterspørgslen i det lange løb,” konkluderer Clarksons-analytikeren.

Europæiske rederier bakker op om havvindaftale for Østersøen

Manglen på skibe står i vejen for de politiske ambitioner om havvind