Oliepriserne falder igen efter et stort hop

Oliepriserne var tirsdag steget næsten 4 pct., efter at Saudi-Arabiens olieminister, Abdulaziz bin Salman, nævnte muligheden for udbudsbegrænsninger for at balancere markedet, som han beskrev som ”skizofrent.”
Foto: PR WPU
Foto: PR WPU
Af Marketwire

Efter tirsdagens store stigninger i oliepriserne, der var drevet af frygt for forestående produktionsnedskæringer hos Opec og allierede, vender pilen for priserne onsdag morgen nedad.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 99,73 dollar mod 99,85 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 93,47 dollar mod 94,06 dollar mandag eftermiddag.

Tirsdag steg priserne næsten 4 pct., efter Saudi-Arabiens olieminister, Abdulaziz bin Salman, nævnte muligheden for udbudsbegrænsninger for at balancere markedet, som han beskrev som ”skizofrent”, hvor papir- og fysiske markeder bliver mere og mere adskilt.

Færre tønder fra Opec+

”Selvom Abdulaziz bin Salmans kommentar kan have opnået mere end at lægge et bundniveau under råoliepriserne, venter vi, at de følger loven om faldende afkast, medmindre den følges op af flere signaler eller handling fra Opec+ for at begrænse produktionen,” siger Vandana Hari, grundlæggeren af oliemarkedsanalysehuset Vanda Insights, til Reuters.

Opec+ leverer allerede omkring 2,8 mio. færre tønder olie dagligt end sit målsatte månedlige niveau.

Ifølge Vandana Hary bliver matematikken vedrørende en sænkning af produktionen mere kompliceret end normalt - udover den politiske side af det.

Kinesisk olieimport fra Rusland stiger med over 50 pct

Leverandører øjner nye ordrer efter energiselskabernes store overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også