ShippingWatch

IEA: Olieproduktionen får svært ved at følge efterspørgslen i 2023

Det vil betyde endnu større ubalance mellem udbud og efterspørgsel og dermed også højere priser, lyder vurderingen fra IEA.

Foto: Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix

Den globale olieproduktion får svært ved at leve op til den stigende efterspørgsel næste år, vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA).

Det vil betyde endnu større ubalance mellem udbud og efterspørgsel og dermed også højere priser, lyder vurderingen fra IEA ifølge Bloomberg News.

På den ene side er den kinesiske olieefterspørgsel styrket betragteligt efter længere tids coronanedlukning, mens den vestlige verdens sanktioner mod Rusland på den anden side har tynget udbuddet.

Det vil kræve, at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede - samlet kendt som Opec+ - bruger al sin produktionskapacitet, hvis efterspørgslen skal imødekommes, mener IEA ifølge Bloomberg News.

Energiagenturets beregninger efterlader ikke meget plads til et fald i oliepriserne, der i år er steget mere end 50 pct. til omkring 120 dollar for en tønde.

”Den globale olieproduktion kan få svært ved at leve op til efterspørgslen næste år, da hårdere sanktioner har tvunget Rusland til at lukke flere oliebrønde, og et antal olieproducenter er ved at nå deres kapacitetsloft,” lyder vurderingen fra IEA.

Den globale olieefterspørgsel ventes at stige med 2,2 mio. tønder olie om dagen, mens produktionen eksklusive Opec+ ventes at øge 1,9 mio. tønder om dagen. Forbruget globalt ses i gennemsnit lande på 101,6 mio. tønder om dagen, hvilket er højere end før coronapandemien, fremgår det.

Hvis der skal skabes ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, vil det kræve, at Opec+ øger produktionen yderligere. Der er dog kun begrænset kapacitet til at udvide produktionen. Med udgangen af 2023 vurderer IEA, at der kun vil være kapacitet til yderligere 1,5 mio. tønder om dagen.

Den stigende efterspørgsel har sammen med den lave olieproduktion bidraget til den stigende inflation verden over med dertilhørende renteløft fra blandt andet USA’s centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB.

Rusland tjener rekordstort på fossile brændsler under krigen

IEA-chef: Udfordring at fastholde indsats for større energieffektivitet

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs