Opec+ hæver dagsproduktionen med 648.000 tønder i kommende måneder

De olieeksporterende lande i Opec-kartellet vil øge den daglige produktion af olie med omkring 50 pct. i juli og august.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, har sammen med sine allierede besluttet at løfte olieproduktionen med 648.000 tønder om dagen i juli og august.

Det skriver Bloomberg News.

Produktionsforøgelsen kommer efter et møde i den samlede organisation Opec+. De seneste måneder har organisationen produceret yderligere 432.000 tønder om dagen.

Stigningen på omkring 50 pct. til 648.000 tønder om dagen kommer efter længere tids pres fra blandt andet USA i et forsøg på at lægge en dæmper på de stigende energipriser.

Det forøgede antal tønder vil blive delt proportionelt mellem medlemmerne i Opec+. Det betyder også, at lande som Angola, Nigeria og Rusland, der indtil nu ikke har været i stand til at hæve produktionen, vil blive påbudt en større olieproduktion.

Den egentlige produktionsforøgelse kan derfor blive mindre end proklameret, skriver Bloomberg News.

Størstedelen af produktionsløftet vil højst sandsynligt komme fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der begge har kapacitet til det.

I Rusland har produktionen lidt under Vestens sanktioner som følge af landets invasion af Ukraine foruden fragtvanskeligheder og tidligere kunder, der har vendt landet ryggen. I april var den russiske daglige produktion ifølge Det International Energiagentur 1,3 mio. tønder under Opec+’s målsætning.

Oliepriserne stiger umiddelbart efter nyheden. Nordsøolien Brent handles til 116,47 dollar for en tønde mod 112,45 dollar tidligere på dagen. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 115,69 dollar for en tønde mod 111,20 dollar klokken 14.

Onsdag eftermiddag kostede en tønde af den europæiske og den amerikanske referenceolie henholdsvis 117,21 og 116,13 dollar.

Opec+ leder efter erstatning for russisk olie

Opec overvejer at suspendere Rusland fra produktionsaftale

EU’s sanktionspakke giver udsigt til nye olieprisstigninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også