Forventede EU-sanktioner hæver oliepriserne

Oliepriserne er steget til højeste niveau i to måneder, alt imens køberne forbereder sig på yderligere EU-tiltag, som vil skære i importen af russisk energi.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne er steget til højeste niveau i to måneder, alt imens køberne forbereder sig på yderligere EU-tiltag, som vil skære i importen af russisk energi.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 120,03 dollar mod 117,61 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 115,99 dollar mod 113,71 dollar fredag eftermiddag.

EU holder møde mandag og tirsdag for at drøfte længe ventede sanktioner mod Rusland. Ifølge Reuters oplysninger modificeres aftalen til at forbyde olie- og gasleverancer med skibe, men muligheden for at modtage energiforsyninger gennem rørledninger vil fortsat være til stede. Det er sket for at imødekomme Tjekkiet, Ungarn og Slovakiets ønsker.

Den nye aftale vil drastisk formindske mængden af olie og gas i omløb, hvilket markedet har opsnappet.

”Jeg tror ikke, at det vil være en overdrivelse at sige, at køberne positionerer sig henimod en prisstigning efter EU-møderne,” siger partner i SPI Asset Management til Reuters.

På trods af prisstigningerne holder organisationen for olieeksporterende lande og deres allierede (OPEC+), som Rusland er en vigtig del af, fast i sin målsætning om blot at hæve udbuddet med 432.000 tønder om dagen.

Samtidig er dollaren svækket, hvilket gør olie billigere i andre valutaer, og dermed hæver prisen målt i dollar.

Rusland venter store indtægter fra olie i år

Frontline-topchef: Russisk olie strømmer ret frit igennem markedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også