ShippingWatch

Britisk myndighed udtrykker bekymring om fusion mellem Maersk Drilling og Noble

Konkurrencemyndighederne i Storbritannien rejser bekymring om udbuddet af jack up-rigge i Nordvesteuropa.

Foto: Maersk Drilling

Maersk Drillings forestående fusion med amerikanske Noble bliver - helt som ventet - mødt af modstand fra de britiske konkurrencemyndigheder, CMA.

Konkurrencemyndighederne i Storbritannien rejser bekymring om udbuddet af jack up-rigge i Nordvesteuropa, lyder det efter en såkaldt fase 1-undersøgelse af fusionen.

De forudser samtidig, at driftsomkostningerne vil blive højere for olie- og gasproducenter i den britiske del af Nordsøen.

”Hvis de fusionerende selskaber ikke kan møde CMA’s bekymringer, vil aftalen overgå til en dybdegående fase 2-undersøgelse,” skriver myndigheden ifølge Bloomberg.

Maersk Drilling og Noble Corporation forudså allerede tidligere i april, at en godkendelse fra Storbritannien ville blive fulgt af krav om at skulle sælge specifikke rigge, der lige nu er lokaliseret i Nordsøen. Derfor gik de i gang med at undersøge mulighederne for salg.

Selskaberne pegede på riggene Noble Hans Deul, Noble Sam Hartley, Noble Sam Turner, Noble Houston Colbert, og en CJ-70 design borerig, som parterne på nuværende tidspunkt forventer bliver Mærsk Innovator. Det kunne dog også blive Noble Lloyd Noble.

Maersk Drilling og Noble Corporation offentliggjorde først deres fusionsplaner i november 2021. Forventningen er at kunne afsluttes handlen i midten af 2022, hvis de nødvendige godkendelser falder på plads.

Maersk Drilling sælger rig for 42,5 mio dollar

Maersk Drilling venter krav om salg af rigge i Nordsøen før fusion

Maersk Drilling-formand: Fortsat usikkerhed om afskedigelser efter fusion

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs