Sanktioner mod Rusland og øget oliereserve ryster oliepriserne

De foreslåede EU-sanktioner indebærer blandt andet, at det forbydes at købe russisk kul, og at russiske skibe ikke må lægge til kaj i EU-havne. Olie diskuteres også.
De foreslåede EU-sanktioner indebærer blandt andet, at det forbydes at købe russisk kul, og at russiske skibe ikke må ligge til kaj i EU havne. Olie diskuteres også. | Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
De foreslåede EU-sanktioner indebærer blandt andet, at det forbydes at købe russisk kul, og at russiske skibe ikke må ligge til kaj i EU havne. Olie diskuteres også. | Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne tipper mellem stigninger og fald onsdag morgen som følge af en styrket dollarkurs, yderligere sanktioner mod Rusland og en forøgelse af de amerikanske olielagre.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 106,76 dollar mod 106,79 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 101,83 dollar mod 102,37 dollar tirsdag eftermiddag.

”En øget dollarkurs, forøgelse af amerikanske oliereserver og bekymringer omkring et svækket udbud i Kina på grund af fortsatte covid-nedlukninger i Shanghai, har tilføjet pres på den tidlige handel,”siger Hiroyuki Kikukawa, som er analysechef hos Nissan Securities, til nyhedsbureauet Reuters.

De seneste timer har oliepriserne oplevet stigninger, fordi USA, Storbritannien og EU planlægger nye sanktioner mod Rusland. De foreslåede EU-sanktioner indebærer blandt andet, at det forbydes at købe russisk kul, og at russiske skibe ikke må læge til kaj i EU havne. Olie diskuteres også.

Storbritannien presser på for, at lande i G7 og NATO kommer til enighed omkring en tidsplan for at udfase den russiske olie og gas.

Efter en række høgeagtige kommentarer fra regionale Federal Reserve-chefer styrkes dollar onsdag morgen. Det betyder, at olie alt andet lige er dyrere at købe for andre valutaer end dollar.

De seneste tal fra American Petroleum Institute (API) viser, at de amerikanske råolie-reserver steg med 1,1 mio. tønder olie i sidste uge. Det er mere, end hvad økonomernes forventninger gik på. Ifølge Reuters var forventningen et fald på 2,1 tønder olie.

EU foreslår at inddrage kul og russiske skibe i ny sanktionspakke

Norske redere vil have sanktioner mod russisk olie

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også