Trafigura forudser at olieprisen kan ramme 150 dollar pr. tønde

USA’s præsident, Joe Biden skal i dag mødes med EU og drøfte nye sanktioner mod Rusland. Ifølge Bloomberg News er USA og EU tæt på en aftale, som skal gøre Europa mere uafhængig af energiimport fra Rusland.
Foto: Trafigura
Foto: Trafigura
Af Marketwire

Oliepriserne har vist sig ustabile de seneste dage, hvor store stigninger tre dage i træk er aflyst af et fald torsdag morgen.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 121,00 dollar mod 121,49 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 113,94 dollar mod 114,59 dollar onsdag eftermiddag.

USA’s præsident, Joe Biden, ankommer torsdag til Bruxelles, hvor han blandt andre skal mødes med EU og diskutere yderligere sanktioner mod Rusland.

Ifølge Bloomberg News er USA og EU tæt på en aftale, som skal gøre Europa mere uafhængig af energiimport fra Rusland. Aftalen vil primært fokusere på russisk naturgas.

USA og Storbritannien har allerede stoppet alt energiimport fra Rusland, mens det er sværere for Europa at stoppe forbindelsen grundet større afhængighed. Som krigen i Ukraine fortsætter bruges Ruslands store energisektor som et våben fra begge sider.

Senest har Rusland tvunget købere af energi til at betale i rubler, hvilket har skudt prisen yderligere i vejret.

Trafigura spår en oliepris på 150 dollar

- Der er bekymringer om både udbud og efterspørgsel, hvilket kan holde priserne volatile, men hvis nye sanktioner mod Rusland indføres, så vil vi se priserne stige yderligere et hak, siger Will Sungchil Yun, senioranalytiker hos VI Investement i Seoul, til Bloomberg News.

Trafigura Group forudser, at oliepriserne kan ramme helt op mod 150 dollar per tønde.

Efterspørgselssiden påvirkes negativt af det største coronaudbrud i Kina siden starten af pandemien, hvilket lægger en lille dæmper på det kinesiske forbrug og de globale oliepriser.

Totalenergies stopper med oliekøb fra Rusland

Norske Equinor stopper med handel af russisk olie

Mens konkurrenterne har lukket ned for ny russisk handel er Scorpio Tankers tavs



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også