Endnu en olieservicekæmpe forlader Rusland

Baker Hughes trækker sig fra Rusland for at bakke op om og være på linje med de gældende sanktioner.
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix

Den russiske invasion af Ukraine fik forleden den amerikanske olieservicekæmpe Halliburton til at meddele, at man ville afvikle sine operationer i Rusland. Kort efter følger endnu en; også Baker Hughes har således valgt at suspendere alle sine russiske projekter.

I en pressemeddelelse oplyser selskabet, at det sløjfer alle investeringer i Rusland og vil fortsætte med at overholde gældende love og sanktioner men samtidig leve op til sine kontraktuelle forpligtelser.

”Krisen i Ukraine bekymrer os meget, og vi bakker i høj grad op om en diplomatisk løsning,” siger Baker Hughes’ adm. direktør og formand, Lorenzo Simonelli, i meddelelsen.

”Helbredet og sikkerheden hos vores medarbejdere, kunder, partnere og deres familier har altid været vores topprioritet. Vi har fulgt situationen løbende, og dagens udmelding følger en intern beslutning, som er blevet truffet sammen med bestyrelsen og kommunikeret til vores ledelse,” lyder det videre.

Også Schlumberger – et tredje stort amerikansk olieserviceselskab – har valgt at stoppe alle sine investeringer og teknologiudvikling i Rusland.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

SDK Shipping har ”maks 2 operationer” med russisk olie tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også