Exxon forpligter sig til at være klimaneutral i 2050

Olieselskabet Exxon forpligter sig til "netto-nul" udledninger fra operationer i 2050. Målet gælder for alle selskabets egne forretningsområder, men omfatter ikke samarbejdspartnere og kunder.
Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Den amerikanske oliegigant Exxon forpligter sig til at reducere sine CO2 udledninger fra egne operationer til 'netto-nul' i 2050.

Det skriver Wall Street Journal.

Selskabets udmeldinger kommer efter generalforsamlingen i maj, hvor den aktivistiske investeringsfond Engine No. 1, som ønsker klimatiltag, lykkedes med at få valgt tre mand ind i bestyrelsen. Med Exxons udmelding har alle store vestlige olieselskaber nu lavet udmeldinger om at være CO2 neutrale i visse dele af deres forretninger.

Men Exxons udmelding glimter snarere ved, hvad der ikke nævnes, end ved 'netto-nul' udmeldingen. For oliegigantens mål omfatter ikke reducering af udledninger fra brugen af sine brændstoffer, ej heller fra aktiver i selskabets portefølje, som den ikke selv driver. Til sammen udgør de størstedelen af emissionerne forbundet med Exxon.

Samtidig forventer GlobalData, at udledninger fra Exxon brændstof vil stige med 15 pct. over de næste 5 år, og dermed udligne selskabets andre CO2 reduktioner.

Hvad angår manglen af ambitioner omkring forbruget af produkterne, står Exxon i modsætning til størstedelen af andre store olieselskaber, hvor Shell og BP blandt andre har forpligtet sig til at nedbringe emissionerne forbundet med kundernes brug af brændstof.

Selvom olieselskabernes emissionsmål er blevet kaldt en "skønhedskonkurrence", ligger der også økonomiske muskler bag Exxons udmelding. Selskabet agter at investere 15 mia. dollar hen i mod 2027 i CO2 nedsættende aktiviteter.

Aker, Equinor, Chevron og andre olieselskaber blacklistes hos pensionskasse

Hvem skal forsyne verden med olie, når investorerne flygter fra olieindustrien? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også