Maersk Drilling justerer kontrakt med Aker
![Foto: Maersk Drilling](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13646240.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7jbeuadxo06xgsb1alj.jpg)
Maersk Drilling og norske Aker er enedes om at bytte borerig og forlænge en kontrakt på borearbejde i Nordsøen, som hidtil har været udført af Drillings jack-up-rig Maersk Reacher.
Det fremgår af en meddelelse fra Drilling, der henter ekstra 29 mio. dollar, eller 189 mio. kr., på en forlængelse og ændring af kontrakten.
Ifølge den nye aftale vil Maersk Reacher fra slutningen af februar eller starten af marts blive udskiftet med lavemissions-riggen Maersk Integrator.
Desuden forlænges kontrakten, der omhandler arbejde i Valhal og Hod-feltet, med otte måneder til januar 2023.
"Vi er glade for at kunne bekræfte denne kontrakt efter nyheden i december 2021 om vores aftale om at forny rammeaftalen med Aker BP," siger driftsdirektør i Maersk Drilling Morten Kelstrup ifølge en meddelelse.
Maersk Drilling og Aker BP forlænger samarbejde med fem år
Norske myndigheder har ingen indvendinger mod Maersk Drilling-fusion