Opec+ laver fleksibel udmelding om planlagt olieforsyning

Opec+ vil gøre sit for at opretholde den planlagte forsyning af olie, men vil holde døren på klem til at ændre sin beslutning med kort varsel. Prisen stiger fredag morgen.
Foto: Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Prisen på olie stiger fredag morgen, til trods for at organisationen for olieeksporterende lande og dens allierede, Opec+, har meddelt, at den vil gøre sit for at opretholde den planlagte forsyningen af olie.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 70,77 dollar mod 70,13 dollar torsdag eftermiddag, og en tønde af den amerikanske WTI-olie koster 67,55 dollar mod 66,88 dollar torsdag.

Markedsdeltagerne havde umiddelbart imødeset, at Opec ville beslutte at skære i produktionen, og derfor faldt olieprisen skarpt efter mødet, men rettede sig altså efterfølgende til en lille stigning.

Løftet fra Opec om fortsat at levere en øget mængde olie kom nemlig med et mindre aber dabei, da organisationen holder døren på klem til at ændre sin beslutning med kort varsel.

Det skal ses i lyset af usikkerheden om Omikron-variantens påvirkning på efterspørgslen og USA's beslutning om at tage hul på sine oliereserver.

På det øvrige råvaremarked stiger guldprisen til 0,4 pct. til 1774,54 dollar per troy ounce, mens kobberprisen stiger til 9508 dollar per ton mod 9482,92 dollar torsdag eftermiddag.

Rystad har svært ved at spotte betydningen af dansk oliestop

Oliepriserne rasler ned – Hvad gør OPEC+? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også