Hollandske politikere vil holde på Shell – genopliver plan om exitskat

Der er planer om at pålægge Shell en "exitskat" for at afskrække selskabet fra at flytte sin skattemæssige bopæl og sit hovedkvarter til Storbritannien.
Foto: Robin Utrecht/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Robin Utrecht/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

En hollandsk plan om at overtale Royal Dutch Shell til at beholde hovedkvarteret i landet ved at skrotte en udbytteskat er opgivet. I stedet genoplives alternative planer om at pålægge en "exitskat" for at afskrække Shell fra at flytte.

Det skriver The Times.

Skatten, der er initieret af oppositionspolitikere, kan løbe op i mange mia. pund, lyder det.

Den engelsk-hollandske oliekoncern fremkaldte vrede i Holland mandag, da den meddelte, at den ville flytte sin skattemæssige bopæl og sit hovedkvarter til Storbritannien, hvor den er registreret.

Shell sagde, at det ønskede at forene sine A- og B-aktier, fordi det nuværende system begrænsede dets muligheder for at foretage opkøb og indgå aftaler. Det blev vil være mere favorabelt i Storbritannien, da B-aktierne i Holland vil blive underlagt udbytteskat.

Stef Blok, den hollandske økonomiminister, afholdt tirsdag konsultationer med parlamentsmedlemmer om at afskaffe kildeskatten på udbytte, men droppede ideen efter manglende opbakning.

"I øjeblikket er der ingen konkrete foranstaltninger, som vi har til hensigt at træffe," meddelte han.

Udbytteskatten på 15 pct, der har en værdi på omkring 1,9 mia. euro om året for den hollandske statskasse, var den afgørende faktor for Shells beslutning, meddelte Blok efter at have talt med bestyrelsen på et telefonmøde mandag aften.

"Storbritannien har ingen udbytteskat, det har Holland. Sådan er det bare," sagde han.

Mark Rutte, den hollandske premierminister, planlagde at ophæve skatten for flere år siden, da han vidste, at den var et problem for Shell og Unilever, men han droppede planen i 2018 på grund af udbredt modstand.

Shell vil skifte navn og adresse

Analytiker ser olieselskabernes investeringslyst som "historisk" – men ikke overraskende 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også