Valaris går frem i tredje kvartal

Boreselskabet Valaris kommer ud af tredje kvartal med stigende indtægter, og topchef melder om et markant stærkere marked for boringer offshore.
En boreplatform ud for Californien i USA. | Foto: Lucy Nicholson: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
En boreplatform ud for Californien i USA. | Foto: Lucy Nicholson: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske borerigkoncern Valaris, der er konkurrent til Maersk Drilling, er kommet igennem tredje kvartal på linje med markedets forventninger.

Indtægterne steg i tredje kvartal til 327 mio. dollar fra 293 mio. dollar i andet kvartal, viser kvartalsregnskabet. Det er en spids under analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 331,3 mio. dollar.

Driftsindtjeningen målt på EBITDA er i forhold til kvartalet forinden steget 80 pct. til 29,8 mio. dollar, hvilket er på linje med analytikerkonsensus på 29,5 mio. dollar.

Indtægterne fra Floatere er steget til 104 mio. dollar fra 68 mio. dollar, mens de for jackup rigge er faldet til 186 mio. dollar fra 188 mio. dollar i andet kvartal.

Valaris kom fri af konkursbeskyttelse under det amerikanske Chapter 11 ved udgangen af april, og derfor er tallene for andet kvartal en kombination af tal for april kombineret med tallene efter at selskabet kom ud af konkursbeskyttelse.

"Markedsmiljøet for offshore-boringer er blevet væsentligt forbedret i 2021, hjulpet af et stærkt opsving i efterspørgslen efter kulbrinter og konstruktive råvarepriser," siger koncernchef Anton Dibowitz.

Odfjell Drilling nyder godt af stigende boreaktivitet 

Topchef i Valaris træder tilbage - ny midlertidig CEO udpeget 

Valaris lander tredje rigkontrakt i juni efter restrukturering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også