Orkan forsinker stigning i udbuddet af olie

Orkanen i USA i august betyder ifølge IEA, at en ventet stigning i olieudbuddet i september må vente til oktober.
Foto: Victor Ruiz Garcia/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Victor Ruiz Garcia/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det øgede udbud af olie, som der var ventet til september, må vente til oktober.

Udviklingen skyldes orkanen Ida, der i august hærgede i USA, hvilket resulterede i, at forsyningen af olietønder faldt med 540.000 om dagen i august.

Det skriver Bloomberg, der citerer Det Internationale Energiagentur (IEA).

Den udskudte vækst af olieforsyning betyder, at oliepriserne tirsdag morgen er steget en smule i forhold til niveauet ved den danske børslukketid mandag.

Tirsdag morgen kort efter nyheden klokken 10 koster en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 74,20 dollar mod 73,51 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,00 dollar mod 70,45 dollar mandag eftermiddag.

Mandagens pris på den amerikanske WTI-olie markerer første gang i næsten seks uger, hvor olieprisen ligger over 70 dollar. Begge ligger på omtrent det højeste niveau observeret siden start august.

Norges kommende regering sværger til havvind mens olien kan skabe splid 

OPEC forventer stigende behov for olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også