Opec+ aflyser møde mandag efter uoverensstemmelser

De Forenede Arabiske Emirater har ikke kunnet nå til enighed med de andre store olieproducenter i Opec+ om rammerne for at løfte den globale olieproduktion.
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
AF RITZAU FINANS

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og dets allierede lande som eksempelvis Rusland - samlet kendt som Opec+ - har aflyst mandagens møde, skriver Bloomberg News.

Der er ikke aftalt en ny dato for næste møde.

Aflysningen kommer, efter at De Forenede Arabiske Emirater i fredags erklærede sig uenig i at løfte produktionen frem til slutningen af 2022 frem for en tidligere aftalt slutdato i april, skriver Reuters.

Den saudiarabiske prins opfordrede søndag til "kompromiser og rationalitet" oven på to dage med fejlslagne forhandlinger i organisationen.

De Forenede Arabiske Emirater er utilfredse med måden, hvorpå produktionsnedskæringerne udregnes, og ønsker, at måden ændres.

Andre medlemmer er ifølge Emiraterne også utilfredse, skriver Reuters - heriblandt Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kuwait og Nigeria.

Beslutninger i Opec+ skal være enstemmige.

Organisationens muligheder er nu ifølge kilder, der er bekendte med forhandlingerne, at løfte produktionen fra august eller en produktionsforøgelse i august, hvor nedskæringerne forlænges med en ny og højere grundlinje for De Forenede Arabiske Emirater.

Alternativt kan Opec+ fortsætte med nedskæringsaftalen frem til april 2022 og forhandle om en ny måde at udregne produktionsnedskæringerne, oplyser kilderne.

Oliepriserne stiger efter aflysningen, og Nordsøolien - Brent - ligger sidst på eftermiddagen mandag i 76,86 dollar for en tønde mod omkring 76,20 dollar før aflysningen.

Den amerikanske referenceolie, WTI, handles samtidig i 75,90 dollar for en tønde mod 75,20 dollar, før Opec+ aflyste dagens møde.

 

Olieinvestorer afventer enighed i Opec+

Olieprisen fortsætter op efter uenighed i Opec+ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også