Politikere vil næste forår finde placering til energiø i Nordsøen

Senest næste forår skal der i Nordsøen findes placering til en energiø og havvindmølleparker. Det sker som led i planerne om opførelse af to danske energiøer i Østersøen og i Nordsøen.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Planerne om opførelse af to danske energiøer med tilkoblede havvindmølleparker, der tilsammen kan levere 5 gigawatt, er kommet et skridt videre.

Partierne bag klimaaftalen er nemlig blevet enige om, hvor havvindmølleparkerne ved energiø Bornholm skal placeres og om at igangsætte undersøgelser af et stort område i Nordsøen, hvor der senest næste forår skal findes placering til en energiø og havvindmølleparker.

Det fremgik i weekenden af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Vi træder nu ind i en ny epoke i det danske vindeventyr, og jeg vil gerne takke de andre partier i aftalen for et godt samarbejde omkring placeringen af verdens to første energiøer. Energiøerne vil være med til at øge mængden af vedvarende energi markant, og samtidig vil vi gøre det muligt at transformere den grønne strøm til brændstoffer til den tunge transport både til lands, til vands og i luften. Energiøerne leverer med andre ord den grønne strøm, som er forudsætningen for fremtidens klimaneutrale Danmark og Europa," siger klimaminister Dan Jørgensen i meddelelsen.

Ved energiøen Bornholm placeres vindmøllerne omkring 20 km. syd og sydvest for klippeøen. I Nordsøen er partierne blevet enige om at starte forberedelserne til forundersøgelserne for energiøen og havvindmøllerne.

Øen og havvindmøllerne vil ligge mindst 60 km vest for Thorsminde. Den endelige beslutning om placeringen af øen og havvind i Nordsøen sker senest i foråret 2021.

Energistyrelsen og Energinet vil nu begynde forberedelserne til de detaljerede undersøgelser af blandt andet havbunden og øernes og havvindmøllernes påvirkning af miljøet. De forventes færdige i 2024.

Skibsfarten skal kunne tanke strøm fra nye danske energi-øer inden 2030 

Aker-selskaber arbejder på energiø på grænsen til Danmark 

Esbjerg Havn håber på jobfest for havvindsektoren 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også