Exxon Mobil står til at øge sit CO2-aftryk markant

Exxon Mobils produktionsplaner vil øge selskabets CO2-aftryk med udledninger, der svarer til det samlede output i Grækenland. Det viser lækkede, interne dokumenter, som nyhedsbureauet Bloomberg har fået fingrene i.
Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix

Mens Exxon Mobils europæiske konkurrenter som BP og Shell har iværksat store planer om at skrue ned for olien og sine globale CO2-udledninger, har den amerikanske gigant tilsyneladende tænkt sig at gå i en anden retning.

Således kan Bloomberg mandag afsløre, at Exxon Mobil har villet øge produktionen i en sådan grad, at selskabets CO2-aftryk ville stige med 21 mio. metriske ton per år. Det svarer til en stigning på 17 pct. frem mod 2025. Tallene stammer fra Exxon selv i form af interne dokumenter.

De bygger på en række vækstplaner, som skulle fordoble indtjeningen frem mod 2025, men som blev fastlagt før corona-virusset brød ud.

I april blev selskabet presset til at skære en tredjedel af sine planlagte investeringer fra på grund af pandemien og det medfølgende fald i olieefterspørgslen.

I juli oplyste Exxon dog, at det gik efter at udskyde projekterne frem for at afblæse dem. Ender Exxon med at gennemføre alle sine planer, vil det betyde, at der skal produceres godt en mio. tønder olie mere om dagen – hvilket altså vil resultere i den nævnte CO2-udledning. Og det er uden at tage hensyn til forbruget af olien, der udgør hovedparten af problemet.

Exxon har aldrig forpligtet til at mindske sin olie- eller gasproduktion på noget tidspunkt, ligesom selskabet heller ikke har nogen ambitioner om at blive CO2-neutralt. Exxons udvidelsesplaner er centreret omkring Permian-bassinet, offshore-olie i Brasilien og Guyana samt LNG-projekter i Mozambique og Papua Ny Guinea.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch.

Amerikansk oliegigant vil skære 1600 job fra i Europa

Amerikansk olieselskab varsler flere tab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også