ShippingWatch

Medie: Shell står foran enorme besparelser før stor omlægning

Den hollandsk-britiske oliekæmpe har planer om at barbere op til 40 pct. af omkostningerne til olie- og gasproduktionen, skriver Reuters. Besparelserne skal bruges til at gennemføre en grøn omstilling af supermajoren.

Foto: Morteza Nikoubazl/REUTERS / X01474

Royal Dutch Shell står foran en øvelse, der svarer lidt til at skulle lave en hurtig trepunktsvending med en olietanker.

I juni kom det således frem, at selskabet bl.a. arbejder på at adskille sin havvindsatsning i en separat enhed og samtidig opprioritere strømforretningen. Det sker som led i Shells ambition om at blive nuludledende i 2050.

Men for at det kan lade sig gøre, kræver det, at Shell – i lyset af corona- og oliepriskrisen – foretager store besparelser. For marginerne inden for såvel vedvarende energi som strøm er lavere end i olie og gas, mens konkurrencen til gengæld bliver konstant større. Derfor er Shell ifølge Reuters gået i gang med at foretage den største gennemgang af regnskaberne i selskabets historie.

Nyhedsbureauet skriver, at Shell bl.a. satser på at reducere omkostningerne til upstream-forretningen med mellem 30 og 40 pct. Sidste år lød de samlede operationsomkostninger her på 38 mia. dollar, mens Shell brugte 24 mia. dollar på nye projekter. Shell kommer dog ikke udenom tusindvis af fyringer inden for sine tre hoveddivisioner, fortæller flere kilder til Reuters.

Ifølge Reuters vil Shell desuden fremover fokusere særligt på at udvinde råvarer i Den Mexicanske Golf, Nigeria og Nordsøen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

BP-chef tror fuldt og fast på olieselskabets grønne energiplan

Prosafe og Shell er enige om at udsætte kontrakt i Nordsøen

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere