Seadrill får udsat betalinger i aftale med visse kreditorer

Seadrill har landet en aftale med en række kreditorer om at udskyde betalinger. Rigselskabet barsler med en ny restrukturering.
Foto: PR/Seadrill
Foto: PR/Seadrill

John Fredriksens Seadrill har landet en aftale med en række kreditorer om at udsætte betalinger på en række faciliteter.

Det drejer sig ifølge selskabet om gruppens seniorsikrede kreditfaciliteter, seniorsikrede obligationer og garantifaciliteter, oplyser Seadrill i en børsmeddelelse.

Kreditorerne har ifølge Seadrill aftalt ikke at stille krav, hvis rigselskabet overtræder rentebetalinger i forbindelse med de forskellige faciliteter til og med d. 29. september.

Rigselskabet er under stort pres og har varslet endnu en restrukturering, efter et underskud i andet kvartal på 183 mio. dollar, svarende til 1,14 mia. kr. Det er ikke mange år siden, at Seadrill kom ud af en omfattende proces med netop at rette op på en grum økonomisk situation.

"Formålet med aftalen er at give selskabet og dets kreditorer mere tid til at forhandle en hovedaftale på plads om en omfattende restrukturering af selskabets balance. Restruktureringen vil måske involvere en proces supporteret af retten," skriver Seadrill.

Selskabet er fortsat i gang med at evaluere kapitalstrukturen sammen med finansielle kreditorer. Der er endnu ikke nået en aftale, men Seadrill forventer, at en løsning vil lede til en betydelig udligning af gælden.

Kreditorer sender forslag til restrukturering af Seadrill 

Seadrill varsler omfattende restrukturering efter nyt milliardtab 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også