Diamond Offshore Drilling ser "betydelig tvivl" om fortsat drift

Rigselskabet Diamond Offshore Drilling, som er under konkursbeskyttelse i USA, fortsætter forhandlingerne om en redningsplan, som selskabet dog ikke kan garantere lander. I første halvår har selskabet tabt 1 mia. dollar.
Billedet er ikke direkte relateret til Diamond Offshore Drilling. | Foto: Dario Lopez-Mills/AP/Ritzau Scanpix
Billedet er ikke direkte relateret til Diamond Offshore Drilling. | Foto: Dario Lopez-Mills/AP/Ritzau Scanpix

Det pressede rigselskab Diamond Offshore Drilling, som i foråret kom under konkursbeskyttelse i USA, er endnu ikke lykkes med at lande en redningsplan.

Selvom arbejdet fortsætter kan Diamond Offshore Drilling dog ikke garantere for, at det ender ud i en løsning, der sikrer videre drift, fremgår det af en melding mandag.

"Selskabets diskussioner og forhandlinger med långiverne fortsætter, en definitiv aftale er endnu ikke nået om betingelserne for en potentiel restruktureringstransaktion, og selskabet kan ikke give nogen garanti for, at en sådan aftale vil blive nået," skriver Diamond Offshore Drilling i meddelelsen.

Mandag har Diamond Offshore Drilling også fremlagt regnskabstal for udviklingen i andet kvartal. Her fremgår det, at den samlede omsætning sammenlignet med samme periode sidste år faldt med omkring 18,5 mio. dollar til 198,2 mio. dollar, mens det blev det til et trecifret million-underskud på 144,8 mio. dollar efter skat. 

For første halvår som helhed lyder underskuddet efter skat på 1 mia. dollar med nedskrivninger for 774 mio. dollar.

"(...) på grund af den fraværende plan for en reorganisering og manglende klarhed om exit fra konkurs, har vi konkluderet, at der fortsat er betydelig tvivl om vores evne til at fortsætte som en going concern," lyder det i regnskabet.

Det var tilbage i april, at Diamond Offshore Drilling søgte om konkursbeskyttelse i USA via den såkaldte chapter 11. Siden har et svært drillingmarked, der har været hårdt ramt af olieprisfald og coronakrisen også fået Noble Corp til at indgive en lignende anmodning.

Endelig har også Valaris givet udtryk for, at selskabet kan ende med at gå samme vej.

Endnu et stort rigselskab søger om konkursbeskyttelse 

Singapores Keppel-værft bliver hårdt ramt af olieprisen

Rigselskab med milliardgæld søger om konkursbeskyttelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også