Amerikansk olieselskab nedskriver for milliarder af dollar

Det amerikanske olieselskab Occidental Petroleum vil nedskrive sine værdier for op mod ni mia. dollar. Det er de lave oliepriser, som presser selskabet.
Foto: Ernest Scheyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ernest Scheyder/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den store amerikanske olieproducent Occidental Petroleum har besluttet sig for at nedskrive sine værdier med mellem 6 og 9 mia. dollar, eller op mod 60 mia. kr., på grund af de lave oliepriser.

Det skriver Financial Times.

Olieprisen er siden årsskiftet faldet med mere end 35 pct. til 39,04 dollar for en tønde olie, og undervejs har den været helt nede i minus, da en kombination af priskrig, decimeret efterspørgsel på grund af coronakrisens nedlukninger og frygt for overfyldte lagre i USA en enkelt dag sendte WTI-futuren helt ned i minus 37,63 dollar.

Occidental, der er USA's største producent af onshore-olie, har for nyligt også for anden gang i år skåret sit udbytte til nu 1 pence.

Krisen for olie kommer på et særligt uheldigt tidspunkt for Occidental, da koncernen så sent som i 2019 købte konkurrenten Anadarko for 55 mia. dollar.

Selskabet står dog ikke alene med sine nedskrivninger, da analytikere ifølge Financial Times regner med samlede nedskrivninger i den amerikanske oliesektor i 2020 på 300 mia. dollar.

BP gør klar til stor nedskrivning

Olien under fornyet pres af coronakrisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også