Shell varsler store omvæltninger

Olieselskabet Shells adm. direktør, Ben van Beurden, varsler tab af arbejdspladser og besparelser som følge af økonomisk krise.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Olieselskabet Royal Dutch Shell er på vej mod en væsentlig omstrukturering, der vil blive præsenteret mod slutningen af året.

Det siger administrerende direktør Ben van Beurden i et videointerview offentliggjort på selskabets interne websider, skriver Reuters.

Ifølge van Beurden vil restruktureringen involvere nedskæringer, herunder tab af arbejdspladser og besparelser, omend omfanget endnu ikke afgjort, oplyser kilder til Reuters.

Restruktureringen skal desuden positionere Shell til fremtidens energimarked, hvor CO2-udledningen bliver mindre.

Den nye struktur vil først få effekt i 2021.

Meldingen kommer, efter at de britisk-hollandske olieselskab for nyligt annoncerede ambitioner om at reducere udledningen af drivhusgasser til nul i 2050.

I videoen til medarbejderne fortæller van Beurden, at den strategiske gennemgang er et resultat af den økonomiske krise udløst af coronapandemien. Shells topchef regner således med, at krisen vil accelerere overgangen fra sort energi til grønnere energikilder.

Shell vil sælge dansk milliardforretning

Olien under fornyet pres af coronakrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også