Amerikansk olieproduktion rammer laveste niveau siden 2018

Olieproduktionen i USA befinder sig på sit laveste niveau siden 2018. Trods den lavere produktion har USA dog fortsat overflod af olie, viser tal fra EIA.
Foto: Angus Mordant/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Angus Mordant/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske olieproduktion er på sit laveste niveau siden 2018, men alligevel er beholdningen i de amerikanske olielagre steget til et rekordhøjt niveau.

Det skriver Financial Times.

Mens produktionen af råolie i USA for tiden ligger på 10,5 mio. tønder om dagen, er lagrene blevet fyldt med 539 mio. tønder, viser tal fra Energy Information Administration, EIA.

Blandt andet fordi USA fortsat har importeret olie, herunder fra Saudi-Arabien, mener Giovanni Staunovo, der er råvareanalytiker ved investeringsbanken UBS.

"Kombinationen af større import af råolie og lavere efterspørgsel i olieproduktionen er de primære grunde til, at olielagrene når rekordmængder, siger han til Financial Times.

Kort før oliepriserne styrtdykkede i marts nåede den amerikanske olieproduktion et højdepunkt med 13 mio. tønder om dagen.

Hårde tider i olieindustrien får Maersk Supply Service til at sælge to ældre skibe 

Energiagentur ser først normal olieefterspørgsel i 2022 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også