Saudi-Arabien vil skære en million tønder af olieproduktionen fra juni

Saudi-Arabien planlægger at skære en million tønder af den daglige olieproduktion fra juni. Udmeldingen får olieprisen til at stige en anelse.
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

Saudi-Arabien planlægger at ville skære en million tønder ud af den daglige olieproduktion. Den lavere produktion vil træde i kraft til juni, skriver Bloomberg News.

Udmeldingen kan ses på olieprisen, der stiger en anelse i forhold til før meldingen fra saudierne.

Prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie, stiger med 1,25 pct. til 25,05 dollar per tønde mandag eftermiddag. Fredag eftermiddag kostede en tønde WTI-olie 24,01 dollar.

Saudi-Arabien er den største olieproducent i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og landet har allerede bedt de statsejede olieproducenter om at reducerer mængden af olieproduktionen i maj, hvis det er muligt.

Planen er, at landet skal producere 7492 mio. tønder olie per dag i juni. Det vil være det laveste niveau siden midten af 2002, viser data fra Bloomberg.

"Saudierne træder nu til for at støtte olien," siger Ole Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, til Bloomberg News.

Opmærksomheden vil nu rettes mod de øvrige olieproducerende lande i Mellemøsten for at se, om der er tegn på, at de følger trop.

Opec spår laveste efterspørgsel efter olie siden 1989 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også