Noreco går fri af kollaps – sikrede sig pris på 67 dollar for to år siden

I 2018 lukkede Noreco olieprisen for i år til 67 dollar per tønde, hvilket var et godt stykke under datidens pris. I dag er selskabet mere eller mindre uberørt af prisfaldet, siger bestyrelsesformand til Dagens Næringsliv.
Foto: PR / Noreco
Foto: PR / Noreco

Olieprisens fald har formentlig ikke skabt lige så stor bekymring hos olieselskabet Noreco som hos flere andre.

"Vi er mere eller mindre uberørt af olieprisfaldet," siger Riulf Rustad, bestyrelsesformand til Dagens Næringsliv, skriver det norske nyhedsbureau NTP.

Modsat flere konkurrenter har Noreco låst al olieproduktionen i 2020 til en pris på 67 dollar per tønde olie.

Det skete i forbindelse med købet af Shells aktiviteter på den norske sokkel til 15,6 mia. norske kr. i 2018.

Dengang var prisen på de 67 dollar dog under datidens pris på 79,10 dollar ved markedslukningen den dag. Men den lavere pris skulle tage højde for en regnvejrsdag.

"Vi ved, at sådanne ting kan ske, selvom vi ikke nødvendigvis går rundt og tror på det," siger Rustad til mediet.

Ifølge Dagens Næringsliv ligger Norecos balancepris på en tønde olie på 25 dollar. Alt over det er betragtet som overskud. Også Aker BP har sikret prisen på store mængder af leveringerne i første halvår.

Shells Nordsø-opkøber har solgt for en milliard

Produktionsstop på dansk felt trækker Noreco ned 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også