Medie: Opec og Rusland drøfter nedskæringer og vil mødes mandag

Opec og Rusland diskuterer at skære den globale produktion af olie med 10 mio. tønder om dagen, siger en kilde fra Opec til Reuters. Ifølge Bloomberg forbereder landene et virtuelt møde.
Foto: Essam Al Sudani/REUTERS / X03713
Foto: Essam Al Sudani/REUTERS / X03713
AF RITZAU FINANS

Organisationen af olieeksporterende lande, Opec, og visse andre store olieproducerende lande, en gruppe, der omtales Opec+, drøfter produktionsnedskæringer globalt på 10 mio. tønder om dagen.

Det siger en kilde fra Opec fredag ifølge Reuters og tilføjer, at nedskæringer skal inkludere producenter uden for alliancen. Ifølge Bloomberg forbereder Opec+ landene et virtuelt møde på mandag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde torsdag af han havde mæglet en aftale mellem Rusland og Saudi-Arabien om beskæring af produktionen for at få understøttet oliepriserne, som er faldet massivt under coronakrisen.

De nærmere detaljer om aftalen var uklare, skriver Reuters, men Trumps mæglingsforsøg blev dog positivt modtaget på oliemarkedet, hvor priserne tordnede i vejret.

Prisen på en tønde brent-olie steg torsdag med hele 21 pct. - og fredag ved 11.15-tiden er den steget yderligere 5,9 pct. til 31,69 doller per tønde.

Siden slutningen er februar er prisen dog faldet var lige under 60 doller per tønde. En stor del af nedturen ramte markedet, da det i marts ikke lykkedes for Opec+ at blive enige om nedskæringer.

Saudi-Arabien indledte siden en priskrig, hvilket forstærkede nedturen, som har ramt den amerikanske olieproduktion hårdt og skabt frygt for massefyringer i den industri. Derfor har Donald Trump også en stor interesse i at få aftaler på plads, selv om de lave oliepriser omvendt er positivt for de amerikanske forbrugere, når de skal til tankstationerne.

Rusland er en af de allierede i Opec+, mens USA ikke er en del af det selskab.

Donald Trump melder om aftale mellem Saudi-Arabien og Rusland 

Medie: Rusland tilpasser statsbudget til oliepris på 20 dollar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også