BP-boss vil på pension næste år

BP-CEO Bob Dudley har planer om at indlede sit otium i 2020, skriver Bloomberg. Olieselskabet har endnu ikke meldt noget ud om pensionsplanerne.
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

"For længe siden sagde jeg, at jeg ville stoppe, når jeg var omkring 65."

Sådan lød det fra 64-årige Bob Dudley, adm. direktør hos den britiske olie- og gasgigant BP, til journalister ved den årlige russiske energikonference i denne uge.

Det beretter Bloomberg.

Bob Dudley har stået i spidsen for BP siden 2010. Han kom ind efter olieudslippet i den Mexicanske Golf, hvorved 11 personer døde. Dermed har han fra starten skullet bestræbe sig på at få BP på fode igen, idet det var BP’s anlæg Deepwater Horizon, som eksploderede, sank og forårsagede katastrofen.

Siden har BP som så mange andre i sektoren kæmpet med olieprisfaldene 2014 og 2015, som har tvunget selskabet ud i besparelser. Men i den tid, Bob Dudley har været ved roret, er aktierne alligevel steget med 14 pct. i alt, skriver Bloomberg.

Selv skal den snart afgående direktør have nægtet at udtale sig om, hvem der kunne være hans efterfølger, da han blev spurgt til det ved konferencen i Rusland.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch).

BP forventer lavere olieproduktion i tredje kvartal

BP lancerer ny biobrændstof-virksomhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også