Atlantic Petroleum kan igen handles efter månedlang suspension

Der kan nu igen handles med aktierne i det færøske olieselskab Atlantic Petroleum, som ellers har været suspenderet i tre måneder på grund af manglende tillid til, at selskabet levede op til børsens regler. Olieselskabet observeres fortsat.
Foto: POLFOTO/AP/Daniella Beccaria/seattlepi.com
Foto: POLFOTO/AP/Daniella Beccaria/seattlepi.com
AF RITZAU FINANS

Aktierne i det færøske olieselskab Atlantic Petroleum kan atter handles fra mandag. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen fredag.

Genoptagelsen af handlen kommer efter mere end tre måneder, hvor den har været suspenderet på grund af manglende tillid til, at det færøske olieselskab levede op til børsens regler.

"Det er en overordnet vurdering, i forhold til at vi i øjeblikket ikke har tiltro til, at selskabet dels kan oplyse alle de informationer, det skal til markedet, og dels at selskabet ikke kan opfylde reglen om kapacitet til at formidle information til markedet," sagde Jakob Kaule, der er ansvarlig for overvågning hos Nasdaq Copenhagen, den 22. maj til Ritzau Finans.

Atlantic er siden blevet idømt den største bøde, der nogensinde er blevet givet på den danske børs. Berlingske Business skrev tidligere på ugen, at bøden var på omkring 1 mio. kr., eller hvad der svarer til omkostningerne ved at være børsnoteret i to år.

Selv om aktierne i Atlantic Petroleum igen kan handles fra mandag, vil selskabet stadig være at finde på observationslisten.

Olieselskabets seneste regnskab viste et negativt resultat før skat på 18,8 mio. kr. mod et minus på 0,7 mio. kr. i samme periode året før.

Da Atlantic senest blev handlet den 22. maj skete det til 7,90 kr. for en aktie. Det var næsten 32 pct. mere end niveauet ved årsskiftet.

Atlantic Petroleum idømmes største bøde nogensinde på Fondsbørsen

Atlantic Petroleum: Stort minus på nedskrivning af Orlando-felt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også